1. Generelt
Regeringens energipolitiske udspil, ”Vores energi” er en energi-strategi og ikke en plan. Udspillet indeholder mange og ambitiøse målsætninger men meget få konkrete anvisninger på, hvordan målene skal/kan realiseres.
Danmark skal være fossilfrit i 2050, dels af klimapolitiske årsager men også fordi der regnes med store prisstigninger på fossile brændsler, og her skelnes der generelt ikke mellem kul, olie og naturgas.
Der er også i denne sammenhæng behov for en mere nuanceret tilgang til ressource- og prisproblematikken. Der er ingen sikkerhed for, at prisen på olie og kul vil stige i den takt, som strategien forudsætter, og slet ikke når det gælder naturgas. Denne opfattelse støttes af Det Internationale Energiagentur, IEA.
Naturgassystemets fremtidige rolle i energiforsyningen fremgår ikke eksplicit af udspillet. Det nævnes dog at
- der inden udgangen af 2013 skal gennemføres en analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen - både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over
- der skal indføres en gas-PSO ordning med henblik på at finansiere tilskud til VE-gas til gasnettet.
Der opereres med en tilskudsmæssig ligestilling til biogas afsat til henholdsvis kraftvarmeværker og naturgasnettet. Når dette vedtages, skulle de økonomiske rammer for opgraderet biogas i gasnettet være på plads.
Der er imidlertid et stort behov for at gøre opmærksom på mulighederne ved gassystemet i den fremtidige energiforsyning: Supplerende elproduktion til vindmøllerne på decentrale kraftvarmeværker, ”lagring af el” via produktion af brint, høj udnyttelse af biogasressourcerne samt gas til transportsektoren.
2. Omlægning til vedvarende energi i el- og varmeproduktionen.
Regeringen ønsker her og nu at udskifte kul med biomasse men også at få undersøgt, hvordan man i fremtiden sikrer bæredygtigheden ved anvendelse af fossile brændsler. Denne formulering har måske sammenhæng med, at der nu fra visse sider stilles spørgsmålstegn ved den miljømæssige gevinst ved at anvende træpiller.
Regeringen har bl.a. på den baggrund besluttet at iværksætte en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark, og diskussionen blandt fagfolk er allerede begyndt.
Gassystemets rolle i den fremtidige energiforsyning er blandt andet base-ret på, at der fastholdes en decentral kraftvarmeproduktion med henblik på balancering af elforbrug og –produktion, når det ikke blæser.
Regeringen ønsker at fastholde de gældende brændselsrestriktioner for decentrale kraftvarmeværker. Der bliver altså ikke tale om frit brændselsvalg. Dog vil der blive gennemført rådgivning og givet fleksible brændselsmuligheder for de op til 30 fjernvarmeselskaber med de højeste varmepriser.
HMN har drøftet med Dansk Fjernvarme, om det kunne være en ide, at man i stedet for at investere i nye kedler kunne operere med et afgiftsmæssigt bundfradrag for de pågældende værker. Dette vil være den samfundsøkonomisk bedste løsning, staten opnår samme afgiftsprovenu, de små værker undgår risikoen ved investeringer i fastbrændselskedler, og den decentrale elproduktionskapacitet fastholdes som supplement til vindmøllerne.
3. Omlægning til vedvarende energi i boliger
Der vil blive stoppet for installation af olie- og gasfyr i nye boliger fra 2013, dog med undtagelsesmuligheder.
Der vil blive stoppet for installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra 2015, dog med undtagelsesmuligheder.
Der skal udvikles en model og tidsplan for udfasning af naturgasfyr.
Der er behov for at gøre opmærksom på, at der skal være kunder til de fremtidige VE-gasser. Hvis gasfyrene udfases, vil naturgasforsyningen ophøre, og der vil i fremtiden ikke være mulighed for at installere eksempelvis brændselsceller og mikrokraftvarme.
4. Transport
Omlægning til vedvarende energi i transportsektoren vurderes at udgøre en særlig udfordring. På længere sigt vurderes elbiler at spille en vigtig rolle, mens man på kort sigt opererer med 2.-generations-biobrændstoffer som en mulighed.
Naturgas/biogas i transportsektoren nævnes ikke, selv om dette på kort og mellemlang sigt er en oplagt mulighed for at høste miljømæssige for-bedringer i transportsektoren. Desuden må det vurderes, at gas også på længere sigt vil være mere egnet end el, når det drejer sig om den tunge trafik som f.eks. bybusser og lastbiler.
Der er behov for en transportstrategi, som også omfatter naturgas og biogas med særlig henblik på bybusser og flåder.
5. Biogas
I forhold til ”Energistrategi 2050”, hvor den tilskudsmæssige ligestilling blev præsenteret i form af et konkret forslag, er der i realiteten ingen ændringer i ”Vores Energi”. HMN har tidligere vurderet, at der er tale om et tilfredsstillende forslag med henblik på at gøre distributionsmuligheden tilstrækkelig attraktiv.
Den tilskudsmæssige ligestilling finansieres af en såkaldt gas-PSO, en afgift der lægges på gasregningen, ligesom el-PSO’en betales via elregningen.
Det skal bemærkes, at afsætning til kraftvarmeværker ikke ser ud til at have særlige præferencer, hvorfor det må forventes, at hovedparten af biogassen vil komme ind i gasnettet.
Der skal nedsættes en taskforce, som skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter.
Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i perioden 2012-2013, forelægges et konkret forslag til aftagepligt med henblik på at sikre biogasudbygningen. Det er usikkert, hvad dette indebærer.
Det ser altså ud til, at spørgsmålet om de økonomiske rammebetingelser falder på plads. Der er imidlertid også behov for, at man i de politiske forhandlinger får taget stilling til rollefordelingen vedr. tilslutning af biogas til naturgasnettet. Det er HMN’s opfattelse, at bevillingspligtige distributionsselskaber med fordel kan stå for etablering af hele den infra-struktur (inkl. opgraderingsanlæg og biogasledninger), der er forbundet med tilslutningen til naturgasnettet.
6. Effektivisering af energiforbruget
Der skal ske en forøgelse af energiselskabernes energispareindsats med 75% i 2013-2014 og 100% i 2015-2020. Det er en kraftig forøgelse af de krav, som fremgik af Energistrategi 2050.
Umiddelbart kan man ikke sige, at målene er totalt urealistiske, men det giver meget store udfordringer at øge besparelserne med så store spring. Det ville være ønskeligt med en længere indfasningsperiode.
Omkostningerne ved selskabernes øgede forpligtelser er angivet til 0,9 mia. kr. i 2020. Der må sættes spørgsmålstegn ved, om dette beløb kan betale den stærkt forøgede indsats på området. De billigste besparelser er taget, og der må derfor forventes en betydelig stigning i de marginale omkostninger for at kunne realisere den ambitiøse målsætning.
7. Energiplanlægning
Regeringen ønsker en løbende evaluering af effekten af virkemidler samt reguleringen af energisektoren for at sikre en omkostningseffektiv omstilling.
Det foreslås konkret, at der afsættes en pulje til partnerskaber om strategisk energiplanlægning i kommunerne for en bedre udnyttelse af lokale forslag. Det er usikkert, hvad der menes hermed.
HMN Naturgas har det synspunkt, at der er behov for øget regulering og koordination for at sikre en effektiv omstilling til grøn energi. Der arbejdes på et forslag til, hvordan en sådan model kan strikkes sammen med respekt for de lokale beslutninger.
Planlægningen bør også omfatte biogas og transportsektorens omstilling til mere grøn energi.
Ifølge ”Vores Energi” er det planen, at man skal undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system.
Det har i flere år været HMN’s holdning, at afgiftssystemet må justeres således, at energiafgiften bliver ens for alle brændsler, og alene miljøafgifterne er forskellige alt efter det enkelte brændsels miljøpåvirkning.