I 2013 er der funktioner, som ikke vil virke. Eksempelvis Kalenderen, som kun går til og med 2012.

HMN Naturgas har valgt ikke at videreudvikle det eksisterende TjekEnergien, men overvejer i stedet en afløser for det nuværende program.

Har du spørgsmål omkring TjekEnergien kan de rettes til Allan Jørgensen.

Lav din egen friskluftventil

Erhvervs- og Byggestyrelsen anbefaler, at du lufter ud to-tre gange om dagen. En friskluftventil hjælper dig og dit indeklima på rette vej, men brug den med måde i fyringssæsonen. 

Anbefaling

I opholdsrum anbefaler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der er en åbning til frisk luft på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulv. Det vil sige, har du et opholdsrum på 50 m2, skal du sørge for, at der samlet set er en åbning på 120 cm2 med frisk luft. Undersøg derfor, hvor stor åbningen er i den friskluftventil, du vælger.

Det skal du bruge:

  • Dobbeltklæbende tape
  • Skruetvinger
  • Træliste
  • Boremaskine
  • Træbor – 10 mm
  • Pensel
  • Grundingsolie
  • Hammer el. Skruemaskine

Der findes forskellige typer friskluftventiler. Spørg i dit lokale byggemarked, hvad der findes, så du kan finde en, der passer til din bolig.


1. Køb en friskluftventil
i et byggemarked, og tjek, at alle dele i pakken er i pakken: en invendig og udvendig del samt en skabelon til at borer efter.

2. Klæb skabelonen på vinduesrammen med dobbeltklæbende tape.

3. Spænd trælisten bag på vinduesrammen, så du undgår, at vinduesrammen flækker på bagsiden, når du borer hullerne. 

4. Bor hullerne efter. Sørg for at holde boremaskinen helt lodret, så du ikke borer ind i glasset.

5. Går skabelonen i stykker, kan du nøjes med at bore for med spidsen af boret og bore resten ud uden skabelon.

6. Giv vinduesrammen lidt grundingsolie
over hullerne, og sørg for at væde hullerne. Det beskytter tæværket mod vejr og vind.


7. Monter friskluftventilen
med skruer eller søm