Tid til at aflæse måleren

Varmeåret 2012/2013 er ved at være forbi. Det betyder, at du skal aflæse din måler.

Lån til dit nye gasfyr

Vi kan hjælpe dig med at finansiere dit nye gasfyr. Vi yder lån uden sikkerhed, hvis du ejer den ejendom, hvor der installeres naturgas. Du kan låne op til 100.000 i op til 10 år, og du kan indfri lånet når som helst, du ønsker det, uden gebyrer. Vi yder ikke lån til lejere.

Sådan gør du:

  1. Du udfylder låneansøgningen og sender den til os senest otte dage før, vvs-installatøren begynder på arbejdet.
  2. Sammen med låneansøgningen skal du vedlægge en kopi af din og ægtefælles eller samlevers årsopgørelse fra SKAT. Har du ikke ejet din ejendom i et helt kalenderår, bedes du vedlægge kopi af skøde eller købsaftale.

Hvordan foregår kreditvurderingen?

På baggrund af din ansøgning og dokumentation foretager vi et skøn af dit rådighedsbeløb efter fradrag af skat samt renter og afdrag på formue og gæld. Hvis du har en sund økonomi og ikke står i RKI Kredit Information, er der normalt ingen problemer med at opnå et lån hos os.

 

Når du modtager fakturaen fra din vvs’er, skal du godkende fakturaen med din underskrift og sende den til os. Med din underskrift tillader du os at udbetale beløbet til vvs’eren.

 

Fast rente

Lånet er fast forrentet med en rente på pt. 6,60 % p.a. (ÅOP er 6,80 %).  Renten tilskrives månedsvis.

Ingen gebyrer

  • Der er ingen gebyrer ved oprettelse af lånet
  • Der er ingen gebyrer ved indfrielse af lånet.

Du kan låne til:

  • Ny gasinstallation 
  • Udskiftning af eksisterende gasfyr
  • Etablering af en stikledning indenfor vores forsyningsområde.

Betal ydelsen over gasregningen

Lånet bliver opkrævet på fire årlige rater via dine gasregninger. Lånets løbetid er op til 10 år.

Lånet forfalder til indfrielse hvis:

  • Du flytter
  • Du stopper med at bruge naturgas
  • Du misligholder lånet.