Gasleverandørens it-systemer skal godkendes til EDI-kommunikation med distributionsselskabet, for blandt andet at kunne foretage elektronisk leverandørskift og modtage meddelelser med oplysning om forbrug.
Inden en ny gasleverandør kan anvende EDI-kommunikation, skal gasleverandørens EDI-system være testet og godkendt. Energinet.dk stiller testfaciliteter til rådighed via aktørtestportalen: www.ediport.dk.
Alle aktører skal testes og godkendes ved ændringer i EDI-specifikationerne.
En gasleverandør skal have testet og fået godkendelse af sit EDI-system senest 18 måneder efter gasleverandøren er startet med at levere naturgas til en kunde i Danmark.
Indtil gasleverandørens EDI-system er godkendt fremsender distributionsselskaberne de i ”Forretningsprocesser for EDI-kommunikation på gasmarkedet”. Kommunikation fra gasleverandøren til distributionsselskabet i forbindelse med leverandørskifte kan ske via email, post eller fax. Indtil gasleverandørens EDI-system er godkendt, bærer gasleverandøren forsendelsesrisikoen for al kommunikation omfattet af ”Forretningsprocesser for EDI-kommunikation på gasmarkedet”.