Hver dag sender distributionsselskabet, pr. EDI, en opgørelse over forbruget, time for time i det forudgående gasdøgn for hver enkelt kunde. Ved månedens slutning validerer distributionsselskabet det målte timeforbrug med henblik på afregning og genfremsender det til gasleverandøren.
Det målte, validerede timeforbrug udgør grundlaget for gasleverandørens afregning med kunde og i engrosmarkedet såvel som distributionsselskabets afregning med kunden.
Grundlaget for den månedlige fakturering af kunden er således identisk for gasleverandør og distributionsselskab.