Når en oliekunde overgår til naturgas, er der et par ting du bør huske når olietanken skal sløjfes.
Husk at:
- Olietanken skal tømmes for restindhold.
- Olietanken skal fjernes, eller påfyldningsstudsen og udluftningsrøret afblændes, så det ikke længere er muligt at fylde olie i tanken.
- Informér kommunen, at du har sløjfet olietanken, og hvordan det er gjort. På de fleste kommuners hjemmeside finder du detaljeret information om, hvordan du anmelder sløjfningen.
Kontakt teknisk forvaltning i den kommune installationsarbejdet skal udføres i, hvis du er i tvivl.